Mit navn er Stine West, og jeg er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i København.

Linoleumstrykket har i mange år fungeret som et pauseprojekt, når der har været behov for et kreativt afbræk. Det er særligt langsomheden i processen, jeg finder tiltalende, da den på næsten meditativ vis, giver ro. 

Det kontrastfyldte udtryk, der skabes, når sort møder hvidt, forsimpler på en måde motivet, da alle nuancer fjernes. Til trods for det, er genkendeligheden bevaret. Motivet står frem som en slags silhuet, hvilket giver trykket sin karakter. 

Motiverne kan beskrives som stillbilleder fra de steder, jeg bevæger mig i hverdagen. Især bygningskunst i København har det med at fange mit blik. 

Hvis du har nogen spørgsmål, så kontakt mig gerne!

Fra linoleumssnit 

... til linoleumstryk